vokser.jpg

 
Børnenes fødder vokser

Børns fødder vokser meget. Specielt små børns fødder vokser enormt.

Derfor er det vigtigt, at du som forælder ofte kontrollerer dit barns fødder og ser efter, om skoene er store nok. Vi anbefaler, at du gør det en gang om måneden som minimum, da børns fødder vokser i ryk. En barnefod kan vokse helt op imod 20 mm på et halvt år.

Når børnene er i 2-3 års alderen, vokser fødderne gerne med 15 mm om året?. Herefter vokser de ca. 10 mm om året. For drenge sker det helt frem til de 15 år, og hos piger til de bliver omkring 13 år.

 

foden.jpg

Foden

En fod består af 26 knogler. Disse er meget bløde, når barnet ikke er mere end et par år. Derfor skal der tages store hensyn til knoglerne.

Derfor er det vigtigt at sørge for, at der er rigelig plads til foden i barnets sok. Det er også vigtigt, at sokken er fremstillet i et materiale, så foden kan ånde og komme af med sved for at undgå fodsvamp


Børn sveder 2-3 spiseskefulde væske om dagen fra fødderne.


barnets-sko.jpg



Barnets sko

Skoen skal have form efter en sund og naturlig fod. Der skal være plads 
i skoens forparti til, at tæerne kan ligge i lige forlængelse af mellemfodsknoglerne, 
dvs. indersiden af skoen skal være lige.

Åbningen i skoens bagparti skal være så smal, at foden fastholdes og forhindres
 i at glide frem i skoen.

Skoens hæl skal være lav, så man opnår en hensigtsmæssig fordeling af kroppens
 vægt på foden.

Skoen skal have en fast hælkappe, der støtter og styrer foden under gang. 
Sålen skal være bøjelig, så fodens muskler kan fungere optimalt, og dermed være 
med til at opretholde svangbuen. Skoen skal have den rigtige længde, 
bredde og tåhøjde.

Som udgangspunkt bør sko have 15 mm i overskudslængde: 3 mm til 
næserunding, 5 mm rutschetillæg, så foden kan bevæge sig rundt i 
skoen, og 7 mm voksetillæg.

Skoen skal sidde ordentligt fast på foden med en fleksibel lukning i form af
 snøre, velcrobånd eller brede remme.

 
Vælg den rigtige sko

Et godt trick til at købe sko til sine børn er at tegne et omrids af barnets fod, lægge et par millimeter til, og klippe skabelonen ud. Det skal gøres om eftermiddagen, hvor foden er størst.

Nu har du en skabelon af dit barns fod, som du kan lægge i skoene og finde ud af, hvilke der passer bedst ud fra skabelonen, inden du beslutter dig for, hvilke sko dit barn skal have. ”Men selvom skabelonen er god, er det altid bedst, hvis du kan tage dit barn med ud at købe sko, så barnet kan prøve skoen på stedet, og du kan se, om den passer.”

Et gammelt kinesisk ordsprog siger: „Har du ondt i dine fødder, da glemmer du alle andre bekymringer”. Til gengæld bliver det så som så med hvile og ro, for fødderne råber forarget: „Hvorfor passede du ikke på mig i tide”? Og det er svært at slappe af med alt det råberi.
vaelg-den-rigtige-sko.jpg