Henning Langberg
 
Førstehjælp til sportsskader
v/ triathlonlandsholdets fysioterapeut,
cand. scient. Ph.D. Henning Langberg
www.supersole.dk
 
 
"Det sker ikke for mig"

Skader rammer ikke mig. Sådan tænker de fleste sportsfolk. Men - ingen kan vide sig sikker. Og er uheldet først ude, er det dumt ikke at have hørt efter i timen. For forløbet efter en skade er meget afhængigt af, om du straks efter uheldet foretager den korrekte førstehjælp eller ej.

En korrekte behandling mindsker følgerne efter skaden og afkorter således genoptræningsforløbet. Det betyder at du hurtigere kan genoptage din idræt.
I det følgende vil jeg gennemgå, hvad du konkret skal foretage dig, hvis uheldet er ude, hvilke ting du bør have i din sportstaske samt give dig et par ideer til forebyggelse af sportsskadens opståen.


Akutte- og overbelastningsskader
Overordnet kan sportsskader inddeles i akutte skader og overbelastningsskader. De akutte skader opstår pludseligt, f.eks når du træder forkert på foden, får et slag på eller en forstrækning af en muskel. Overbelastnings skader derimod opstår langsomt og symptomerne kommer snigende over tid. Typiske overbelastnings-skader er tennisalbuer, smerter i achilles- eller og knæsenen.
Ved den akutte sportsskade overstiger belastningen vævets styrke, og vævet går i stykker. Samtidig brister der et eller flere blodkar, og blodet siver ud i det omkringliggende vævet. Området hæver op, langsomt eller hurtigt alt efter skadens omfang.

Det er i den forbindelse vigtigt, at du hurtigt danner dig et overblik over:
· hvad er der sket
· skadens omfang
· og om det er noget, som kræver at du tilkalder ekstra hjælp
Hvis der i løbet af kort tid opstår en stor hævelse, er det vigtigt at kontakte skadestuen for at få vurderet omfanget af skaden. Men man bør stadig fortage den akutte førstehjælp, som beskrevet nedenfor, mens man venter på hjælpen.

Førstehjælp af den akutte sportsskade
Den akutte førstehjælp går ud på at stoppe blødningen, begrænse hævelsen og dæmpe smerten. Hævelse i vævet betyder nemlig, at de overrevne sene eller muskelfibre har svært at finde sammen igen, og når blodet størkner vil det give anledning til arvævsdannelse.

Førstehjælpen foregår efter RICE-princippet.

RICE er en forkortelse for:
- Aflastning (Rest)
- Afkøling (Ice)
- Trykforbinding (Compression)
- Løft over hjertets niveau (Elevation)

Det betyder, at man, straks efter skaden er sket, skal stoppe med aktiviteten, lægge en trykforbinding over det skadede sted, afkøle vævet med en ispose (ikke direkte på huden) eller koldt vand, og endelig løfte den skadede legemsdel over hjertehøjde.

Disse fire tiltag har alle det ene formål at begrænse blødningen i vævet. Hvis du har vurderet at skaden ikke er så stor, at den kræver lægehjælp, skal du fortsætte med at afkøle vævet 20 min hver time det næste døgns tid. Trykforbindingen består af et elastikbind eller lignende. Forbindingen bør være stram, uden at du dog stopper blodtilførslen til vævet fuldstændigt. Du bør heller ikke ligge med trykforbindingen om natten. Sørg i stedet for at den skadede kropsdel ligger over hjertets niveau. Læg f.eks. et par telefonbøger under fodenden af sengen, hvis du har fået en skade i benet.

Alt efter skaden omfang kan det være nødvendigt fortsat at nedkøle vævet de følgende dage, samt at aflaste vævet med krykker eller vha. bandager, indlæg eller tape. Du kan få yderligere hjælp hos din læge eller fysioterapeut, ligesom du kan få hjælp til den videre genoptræning hos en fysioterapeut.

Undgå at skaden kommer igen
Det er vigtigt, at du først begynder at dyrke idræt igen, når du har opnået fuld bevægelighed, styring og styrke i det skadede væv. Det vil sige at du skal være lige så god til stå på et ben, lave en dyb knæbøjning eller hoppe på den skadede ben som det raske.

Og husk, at mens skaden heler kan du sagtens vedligeholde formen og træne den raske del af kroppen.

Hvad bør man have i sin sportstaske
Hvis uheldet er ude, er der et par ting, du altid bør have liggende i din sportstaske, så du kan foretage den korrekte førstehjælp.
Det vigtigste er at have et elastikbind af en god kvalitet og størrelse så du kan lægge en trykforbinding. Elastikbind kan du købe på apoteket eller i en sportsforretning.

Det kan også være en god ide at have en engangs-ispose liggende i taksen til at køle vævet ned med. Engangs-isposer fås også på apoteket og i de fleste sportsforretninger.

Forebyggelse af overbelastningsskader
Overbelastningsskader opstår som regel fordi kroppen ikke har haft tid til at vænne sig til træningen.
Du kan derfor forebygge de fleste overbelastningsskader ved:
- at bygge træningen langsomt op
- bruge det rigtige træningsudstyr (sko, indlæg og lignende)
- lytte til advarselssignalerne i tide Advarselssignalerne vil være ømhed i muskler eller sener efter træning, som ikke er forsvundet inden næste træningspas. Hvis ømheden fortsætter, bør du trappe din træning ned, indtil du igen kan træne uden ømhed.
Da overbelastningsskader oftest opstår i senenvævet, kan det være en god ide, at du tjekker din achillessene, knæsene, albuesene og lignende efter træningen. Hvis du er øm, skal ømheden være væk, inden du træner næste gang.

God fornøjelse.