Henning Langberg

Cand. Scient, fysioterapeut, dr. med., ph.d. Henning Langberg.
Akillessenen - kroppens stærkeste sene

Akillessenens anatomi

Akillessenen er kroppens største og stærkeste sene. Den kan modstå et træk på 600-800 kg uden at briste. Men til trods for denne utrolige styrke, bliver akillessenen forbavsende ofte overbelastet.
 
Faktisk er 15 % af alle overbelastningsskader hos løbere relateret til akillessenen.
 

Derfor er det meget vigtigt, at man som idrætsudøver er opmærksom på de tidlige signaler, som kroppen udsender i forbindelse med problemer i akillessenen – og hvordan man skal forholde sig, når senen først begynder at give problemer.
 
Senen er fælles tilhæftningssene for flyndermusklen (m.soleus) og den to-hovede lægmuskel (m. gastrocnemii). Musklerne udspringer på bagsiden af læggen lige over og under knæet, og akillessenen hæfter til toppen af hælbenet.